Gymnasium

Du skal gøre for at lære

Kun få elever forstår grammatik ved at læse om grammatik, og derfor er det vigtigt, at grammatikken integreres i den øvrige undervisning. Det er baggrunden for Mette Hermanns nye grammatikbog til tysk, Wie geht's?, der bliver kaldt et bud på en "moderne tysk grammatik".

Grammatik skal læres ved at arbejde løbende med den - og meget gerne gennem paraktiviteter, der lægger op til dialog, og til at eleverne i samarbejde løser opgaverne. Det mener Mette Hermann, lektor i tysk og engelsk og pædagogisk konsulent på Frederikssund Gymnasium, hvorfor det også står helt centralt i hendes nye tysk grammatik, Wie Geht’s?, der dækker de grundlæggende grammatiske områder på både A-, B- og C-niveau over 12 kapitler og mere end 200 opgaver.

Wie geht’s? bliver kaldt et bud på en "moderne tysk grammatik". Hvor adskiller den sig fra andre - underforstået umoderne - grammatikker?
Wie geht’s? er en moderne grammatikbog i den forstand, at den er baseret på et kommunikativt sprogsyn, hvor formålet med bogen er at tilegne sig kommunikative kompetencer. Viden om grammatik er altså ikke målet, men derimod midlet til at opnå kommunikativ kompetence.

Det handler om at lære grammatikken ved at arbejde med den, noget der også afspejles i den dobbelttydige titel. Wie geht’s? kan ikke kun oversættes med “Hvordan går det?”, men også med “Hvordan gør man?”.

De færreste elever lærer grammatik ved at læse om den. Derfor er der skruet ned for de teoretiske afsnit i denne udgivelse og op for antallet af opgaver, som udgør størstedelen af bogen. Det er i høj grad ”gøre det-bog”.”

Jeg husker svagt kasserollen og nogle tyske remser fra min skoletid, og jeg kan ærligt sige, at de aldrig satte sig rigtig fast. Omvendt var engelsk og grammatikken bag ikke det store problem. Er der noget, der adskiller tysk fra andre sprogfag, når det kommer til grammatikken og det at lære den - eller er det mere et spørgsmål om interesse, påvirkning (fra film etc) og så videre?
“At det for mange er nemmere at lære engelsk end andre fremmedsprog hænger uundgåeligt sammen med, at vi her i Danmark hører engelsk hele tiden. Vi får masser af sprogligt input fra film, tv, musik, videospil og meget andet. Vi præges sprogligt, allerede fra vi er helt små. Min egen søn på fem år kan for eksempel allerede en del engelske gloser, som han selv har opfanget fra tv og spil.

Desværre udsættes vi ikke på samme måde for sprogligt input fra andre sprogområder, og det har blandt andet betydning for, hvor hurtigt vi lærer. For elever, der lærer tysk, vil det eneste sproglige input, de får, oftest være det, de får i undervisningen. Det betyder, at man i tyskundervisningen skal starte et helt andet sted sammenlignet med engelsk.”

 

For mig at se opnås den største læringseffekt, hvis vi formår at koble fagets enkelte discipliner. Grammatik er altså ikke noget, vi laver én gang om ugen, når vi har grammatikbogen med.

Kan du nævne nogle eksempler på, hvordan du griber grammatikken anderledes an?
“De fleste grammatikbøger gør brug af opgaver, hvor der primært er tale om indsættelsesopgaver og oversættelser. Jeg har i min udgivelse tænkt i andre baner og gør brug af en bred vifte af opgavetyper, hvor de enkelte grammatiske emner behandles i mange forskellige kontekster. For at øge læring er det vigtigt at arbejde med opgaver, som stimulerer kognitiv bearbejdning.

Der er i opgaverne til alle grammatiske emner indtænkt en progression, hvor der typisk startes med iagttagelsesopgaver, som afløses af forskellige produktionsopgaver, og som afrundes med opgaver, hvor eleverne skal kunne forklare grammatiske emner. Jeg har forsøgt at tænke ud af boksen, så både elever og lærere oplever udgivelsen så varieret som overhovedet mulig.

I udgivelsen anvendes der så vidt muligt autentisk materiale, og der gives mange bud på, hvordan man i den daglige undervisning kan koble grammatikundervisningen med tekstarbejde og mundtlig og skriftlig sprogfærdighed.”

 

Hvordan vil din bog hjælpe tysklærerne med at omsætte det her til praksis, herunder din pointe med at undervise i loops, der jo også rører ved tidens varme differentieringskartoffel?

“Forhåbentlig kan udgivelsen være med til at give nye bud på, hvordan man også kan undervise i grammatik. Jeg synes, at lærerne med denne udgivelse får mange bud på, hvordan man til daglig også kan arbejde med den sproglige dimension i faget, og hvordan man med fordel kan få grammatikundervisningen koblet til fagets øvrige discipliner.

For mig at se opnås den største læringseffekt, hvis vi formår at koble fagets enkelte discipliner. Grammatik er altså ikke noget, vi laver én gang om ugen, når vi har grammatikbogen med. Samtidig skal vi også huske, at man ikke kan lære fra A til B, ligesom man heller ikke nødvendigvis har lært noget ved at læse om det én gang eller ved at løse et par enkelte opgaver.

For at lære nyt, så man også behersker det i en produktiv sammenhæng, skal man arbejde med det flere gange, det vil sige i loops, i forskellige kontekster og ved brug af forskellige opgavetyper. Disse kan man blandt andet finde i Wie geht’s?

 

Jeg tænker, at det er et generelt problem i sprogfagene, at man oftest underviser i grammatik isoleret fra fagets øvrige discipliner, og at man ofte anvender en for teoretisk tilgang koblet med meget ensartede opgavetyper.

 

Ifølge et blogindlæg, du har skrevet på emu.dk, er vi nødt til at acceptere, at få elever lærer efter ppp-metoden (present, practice, produce) - hvorfor har den så været "plejer" så længe?
“Jeg tror, det handler om, at det er en meget nem metode at undervise efter. Det er forholdsvist nemt at gennemgå nogle grammatikparagraffer, som så følges af eksempelvis indsættelsesøvelser og oversættelser.

Problemet er bare, at der skal mere tid til, hvis eleverne skal tilegne sig konkret viden og konkrete færdigheder, hvor de kan omsætte deres grammatiske viden produktivt, altså i mundtlig og skriftlig produktion. Der skal kort sagt kognitiv bearbejdning til, og det kræver, at man supplerer med andre opgavetyper, hvor der er fokus på iagttagelse, refleksion, bearbejdning og produktion.”

Er det et generelt problem i undervisningen, eller er det specifikt for tysk?
“Jeg tænker, at det er et generelt problem i sprogfagene, at man oftest underviser i grammatik isoleret fra fagets øvrige discipliner, og at man ofte anvender en for teoretisk tilgang koblet med meget ensartede opgavetyper.”

 

Udover at bruge din bog (selvfølgelig), hvad kan tysklæreren gøre for at bryde ud af "plejer"s stærke favntag?
“Jeg synes ikke nødvendigvis, det handler om at ”plejer” er noget skidt. Men jeg tror, der er behov for, at vi i tyskundervisningen går nye veje i forhold til at få koblet fagets forskellige discipliner med hinanden.

Tekstarbejde, ordforrådsarbejde, grammatik og skriftlig og mundtlig sprogproduktion udgør for mig at se tyskfagets kerne, og jeg tror, at vi kan komme meget længere i undervisningen, hvis vi bliver bedre til at koble alle disse discipliner. Det kræver måske nye lærebøger, og her er Wie geht’s? for mig at se et godt sted at starte.”

 

Mette Hermann:

  • Lektor i tysk og engelsk samt pædagogisk konsulent med ansvar for digital dannelse på Frederikssund Gymnasium.
     

  • Forfatter til en række lærebøger i almen studieforberedelse, tysk og engelsk, blandt andet Hier ist meine Heimat (med Kirsten Blume) og When Less Is More (med Stine Karlsen).
     

  • Underviser på de fagdidaktiske kurser i tysk og er en hyppigt anvendt oplægsholder om blandt andet it i undervisningen. Formand for Undervisningsministeriets digitale opgavekommission i tysk for stx.
     

  • Læs mere om Wie Geht’s? her
     

  • Se et uddrag her

Vi bruger cookies på gyldendal-uddannelse.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies