Gymnasium

Dorthe Nors: Findes hjem, når vi har forladt det?

”To Raad skal jeg give alle yngre Kvinder: at klippe Haaret af og at lære at køre Automobil. Disse to Ting forandrer Tilværelsen,” sagde Karen Blixen, og netop automobilet - og ikke mindst anskaffelsen af førerbeviset hertil - står centralt i Dorthe Nors’ nye roman Spejl, skulder, blink, hvor oversætteren Sonja tager sin eksistens op til revision

Spejl, skulder, blink handler om oversætteren Sonja, der gerne ville have været forfatter. I en fængende realistisk skrivestil indfanger du en spændende kvindeskæbne. Tidligere har du bl.a. udgivet novellesamlingen Kantslag fra 2008 og Minna mangler et øvelokale fra 2013. Ser du det nye værk som en videreførelse af dine tidligere værker, eller repræsenterer det nye tendenser i dit forfatterskab?
"Spejl, skulder blink er helt sin egen. Der er ingen figurer, som går igen, og historien er heller ikke den samme. Men man kan stadig se, at det er mig, der har skrevet den, selvfølgelig, så man kan i selve stilen og i visse tematikker genkende træk fra mine tidligere værker.

Dorthe Nors - Foto af Kirsten KleinJeg tror bogen i høj grad handler om autonomi, altså selvstændighed. Sonja længes efter landskabet og stilheden, som hun kommer fra. Bogen handler også om, at det kan være svært at vælge, hvor man vil leve sit liv, i et lille land, der er knækket midt over. Det er en ny tematik i mit arbejde, tror jeg. Sonja længes hjem, men findes det sted, vi kommer fra stadig, når vi har forladt det?

I alle mine bøger har jeg skrevet om mennesker, der står i overgangen mellem den ene situation og den anden. Mennesker er altid spændende at betragte der, hvor de har mistet grebet om deres gamle livsstrategier og skal finde nogle nye. I denne bog er det en kvinde, jeg skildrer i en overgangssituation, hvor identiteten er på spil, og hvor eksistentielle valg skal tages – eller er blevet taget. I andre af mine bøger er det mænd, jeg skildrer i den slags overgange. Det er først og fremmest overgangen, og hvordan vi mennesker håndterer dem, der optager mig."

Flere har fremhævet, at dine værker har træk fra den minimalistiske skrivestil i Hemingway-traditionen, hvor man jævnfør isbjergteknikken kun præsenteres for det, der er over vandet og altså et minimum af virkeligheden. Er du enig i det?
"Jeg skriver bestemt i en minimalistisk tradition. Om det er den Hemingwayske ved jeg ikke, for jeg har ikke læst særlig meget Hemingway. Man kunne i nordisk regi givetvis finde forfattere, der lå tættere på også, når det kommer til minimalismen. Jeg specialiserede mig i svensk litteratur, da jeg var ung. Læste Kerstin Ekman, Per Olof Enquist, Göran Tunström og Selma Lagerlöf og sådan nogen. De var dog alt andet end minimalister. De beskrev alle følelser, og deres romaner er næsten altid meget tykke. I min første bog prøvede jeg at skrive ligesom dem, men opdagede, at jeg jo så ikke lød ligesom mig selv.

Det danske sprog er velegnet til minimalisme, fordi vi ikke har så mange ord og derfor genbruger dem, vi har, og taler meget mellem linjerne. Langsomt udviklede jeg min egen skrivestil. Man kan se det ved, at mine bøger en periode blev tyndere og tyndere. Men det er, tror jeg, en minimalisme, der har meget svensk eksistentialisme i sit indhold og meget dansk æstetik i sin stil.

Man kan måske forestille sig et glas med vand, der er lige ved at løbe over. Overfladespændingen holder vandet tilbage. Det er min opgave at hælde nok indhold i glasset til, at det er lige ved at løbe over, men jeg skal hele tiden sørge for, at overfladespændingen holdes. Det er stilen og æstetikken, tonen, stemmen og sproget, som udgør overfladespændingen. Men nedenunder findes alt det, der truer med at løbe over.

Jeg elsker minimalismen. Den giver læseren mulighed for at føle med teksten. Det er også derfor, folk ofte læser ting ud af teksten, som måske slet ikke står i den. De fylder deres egne følelser og tanker ind i det, der ikke beskrives og ses, men fornemmes i teksten."

Titlen Spejl, skulder, blink er hentet fra det køreskoleunivers, hvor hovedpersonen færdes, fordi hun ønsker at tage kørekort. Denne udfordring virker som et billede på hendes liv.  Er du enig i det?
"Sonja har svært ved at skifte gear ude i køreskolebilen, fordi hendes køreskolelærer gør det for hende, men samtidigt er det med at skifte gear jo også et billede på, at man skal foretage et valg i livet. Skifte spor, finde en anden vej, skifte gear er alle billeder, der handler om livsvalg. For at leve er man nødt til at tage valg, og når vi gør det oplever vi tit forvirring, kaos, usikkerhed. Det gælder for alle mennesker, og derfor bliver det at beskrive det almenmenneskeligt, altså eksistentielt.

Sonja føler, hun er kommet på afveje i sit liv. Hun er som ung flyttet til København og har etableret et liv der, men det giver ikke længere mening for hende. Hun må vælge at blive og håndtere konsekvenserne af det. Eller hun må vælge at rejse. For at rejse er hun nødt til at få kørekort. Hun ville ikke kunne bosætte sig i den del af landet, hun kommer fra, uden kørekort, for der er stort set ingen offentlig transport. Så hun vælger at prøve at tage kørekort.

Man kan sige, at Sonja allerede da hun besluttede sig for at tage kørekort, skiftede sit eksistentielle gear. Nu er problemet så bare, om hun kan finde ud af skifte det helt praktiske gear, altså det, der er ude i bilen. Det var også spændende for mig at beskrive en kvinde, der oplever et stærkt ønske om autonomi og selvstændighed. At sætte sig bag rattet i sin egen bil og slippe for, at andre skal køre rundt med en, er udtryk for en stærk frihedslængsel. Men hvad gør man så, hvis man ikke magter den frihed og det ansvar, der følger med? Det er den overgang og den proces Sonja blandt andet befinder sig i."

Skildringen af hovedpersonen Sonja afdækker også hendes forhold til mennesker tæt på hende. Hvad mener du, er mest kendetegnende for hendes relationer til andre?
"Jeg oplever, at Sonja undrer sig meget i sine relationer, og at hun har svært ved at kommunikere, så folk forstår hende. Sonja er et af de danske børn, der tidligt i sit liv har vidst, at hvis hun skulle finde sig en plads i verden, hvor hun kunne udleve sit potentiale, så måtte hun flytte væk fra sin hjemegn; gå på universitetet. Det sætter en kile ned mellem Sonja og hendes ophav. Hun kunne have levet et liv som sin søster Kate, som hun ikke rigtigt har kontakten til længere, men i stedet kom hun til at leve et liv langt fra sit sociale udgangspunkt.

Denne store bevægelse væk fra det sted, man kommer fra, i en social, eksistentiel og geografisk forstand, sætter en afstand ind i Sonja, en afstand, jeg tror understreges af hendes poetiske natur. Når Sonja taler med sin søster, taler de ikke længere det samme sprog, og når Sonja taler med folk i København, forstår de ikke, hvad hun siger og mener, når hun taler om landskabet og naturen derhjemme. Det er en splittelse, en ensomhed, der har sat sig ind og er blevet et vilkår, og som jeg tror er blevet et vilkår for mange mennesker, der tidligt i deres liv har vidst, at de nødtvungent måtte forlade et sted de elskede, fordi mulighederne for at finde sin rolle i livet lå andre steder.

Dette er ikke kun en personlig splittelse for Sonja - det er også en splittelse i vores nationalidentitet. Det gælder således for alle personer i bogen, tror jeg, at de har mistet rodfæste og sammenhængskraft. De har glemt naturen, landskabets utrolige kræfter og skønhed, og prøver at finde sig til rette i en modernitet, hvor det er svært at få ro i livet. På den måde handler bogen naturligvis om relationer mellem mennesker - og om at finde sine tilhørsforhold i en kultur, der bliver mere og mere rodløs, forhastet og flygtig."

Sonjas udvikling er præget af en erkendelsesproces, der kulminerer, da hun i slutningen af værket bliver bevidst om, at hun elsker Martha og må søge tilbage til sine rødder. Er værkets tema, at vi ikke kan løbe fra det, vi er? Og synes du, at der er tale om en klassisk hjemme-ude-hjem-komposition som i dannelsesromanen?
"Bogen kaster vel en slagskygge af den klassiske hjemme-ude-hjem-komposition bortset fra, at vi ikke følger Sonja hjem igen. I virkeligheden ved vi ikke, om hun overhovedet kommer hjem. Det må være op til læseren. Bogen handler om at længes hjem, at savne sit udgangspunkt velvidende, at man har flyttet sig så meget fra det, at man ikke kan komme tilbage til det, som man var engang.

Det sted, man kommer fra, kan man jo i sagens natur ikke komme tilbage til. Så dels handler det om, at vi må forholde os til, at vi kommer fra et sted, og at det sted har forandret sig. Særligt nu, hvor visse dele af Danmark er under afvikling, fordi landsbyerne lukker ned, og landbruget og infrastrukturen har ændret sig, er der mange danskere, som helt praktisk faktisk ikke kan vende hjem til det sted, de kom fra, fordi det sted ikke længere eksisterer.

Den udvikling Danmark har gennemgået siden 70erne betyder, at Sonjas baggrund på mange måder er forsvundet. Så hvordan kan hun vende hjem? Jeg tematiserer også, at der findes en anden - mere erkendelsesmæssig og moden - måde at vende hjem på. Måske det at vende hjem til sig selv, altså opnå en slags autonomi. Selvstændighed. Martha er måske en afspejling af, at det at komme hjem også handler om at blive tro mod sig selv, og at blive sin skæbne værdig. Deri findes en ro, hvori man måske kan flytte sig, vælge og finde sit sande sted i verden."

Har skildringen af køn nogen betydning i bogen?
"Særligt i mine Kantslags-noveller lå det mig på sinde, at teksterne skulle kunne læses uanset køn, etnicitet og så videre. Det håber jeg stadig gør sig gældende, men der er en frigørelsesproces af kvindelig karakter i Spejl, skulder, blink. I stedet for at handle om, hvordan man kan få anskaffet sig et traditionelt liv med mand, børn, hund (det liv Sonjas søster Kate lever, og betaler prisen for), så handler det her mere om at turde leve det liv, man vil leve. Også hvis det ikke indebærer et socialt accepteret format.

Det er vigtigt for alle - og det er i særdeleshed vigtigt for kvinder - at tage stilling til, tror jeg. At vælge er også at gøre sig bevidst om fravalg. Kønnet er i øvrigt ikke, som vi traditionelt opdrages til, en fast form, men en situation, vi befinder os i. Sonja har haft forhold i sit liv, men hun lever alene i den periode, vi følger hende. En stor procentdel af Danmarks befolkning lever alene, og hvis man ser på de forskellige kombinationsmuligheder en moderne familie har, så ved jeg ikke, om det format, vi stadigvæk presses til at passe ind i som kvinder, ikke er et decideret gøglebillede. Frigørelsen fra det gøglebillede er vel en del af bogens tema.

Virginia Woolf sagde, at en kvinde skulle have "eget værelse". Karen Blixen sagde: "To Raad skal jeg give alle yngre Kvinder: at klippe Haaret af og at lære at køre Automobil. Disse to Ting forandrer Tilværelsen." Jeg er enig med både Virginia og Karen. Det handler om frihed og selvstændighed, og næste gang I går en tur på gaden, så prøv at se, hvor mange biler, hvor der sidder en mand bag rattet og en kvinde ved siden af."

Hovedpersonen er oprindelig fra landet og er flyttet ind til byen. Kultursammenstødet imellem land og by behandles indgående og får konsekvenser for hovedpersonens udvikling og romanens slutning. Er romanen en kritik af moderne storbyliv og kultur?
"Hvis der ligger en kritik i bogen, er det, at individet ikke længere til fulde kan vælge, hvor det vil leve sit liv. At autonomien og friheden på grund af strukturreformer og centralisering er stækket. Storbyer er fantastiske skatkister af oplevelser, ting og relationer, der dog tit risikerer at blive lidt overfladiske, fordi man altid kan kaste dem af sig og finde en ny. Det skaber rodløshed, en angstfuld flimren, for mange.

Der findes andre måder at leve på andre steder, hvor identitet og fastholdelse i relationerne står stærkere. Disse steder synes at blive forkastet og vendt ryggen i disse år. Jeg savner et Danmark, hvor man kan elske den store bys vidunderlige mangfoldighed, men hvor man samtidigt respekterer og forstår stilheden, roen, landskabet. Ikke enten eller, men både og. Jeg tror, vi har mistet meget ved at afvikle vores landområder. Og vi har mistet meget ved ikke at forstå landskabets betydning for os som mennesker og som kultur.

For Sonja er landskabet helligt. Hun elsker at drive ud i det og være del af noget større. At hengive sig til lyden af svanerne, til himlen, til forsvindingspunkterne og det vilde og store. Når Sonja går ind i landskabet, er det som at gå ind i en spirituel eller kunstnerisk tilstand. Uden det store himmelhvælv, horisonten og det at kunne hengive sig til landskabets uendelighed visner Sonja og mennesker som hende. Det er svært for dem at leve inde midt i en stor by. Så Sonja må vælge sig fri af byen uden at forkaste dens visionære diversitet og mangfoldighed for at finde den del af hendes personlighed, der har brug for den store stilhed, skabelsen og eftertanken."

Gennem hele værket virker det som om, at fortælleren kredser om skrivning og sprog som noget afgørende for hovedpersonen. Hun er oversætter og oversætter Gösta Svenssons krimier. Alligevel fremhæver Sonja, at hun gerne ville have været forfatter, men siger også et sted, at hun "mangler en handling". Er dette metalitterære spor i romanen afgørende for at forstå Sonja?
"Sonja er kunstner, tror jeg. Hun har i hvert fald haft muligheden for at blive det i sit udgangspunkt, men nu sidder hun og oversætter andres bøger. Måske handler det om, at hun har valgt forkert her i livet, og at hun for at klare sig økonomisk har måttet vælge en anden vej. Men først og fremmest tror jeg, hun mangler tilgangen til sig selv og sin kreativitet - og den findes via naturen.

Når Sonja mindes landskabet derhjemme, vejene ud på heden, den hemmelige hule inde i kornet, så er det en slags skabelsens rum, hun mindes. Her kan hun være alene med sin fantasi og sine forestillinger. Kun altet blander sig i form af svaner og musvåger, vind og vejr, og hun kan tænke sig op og ud - hvilket er forfatterens natur. De andres lege er sjove, men ingen leg er så god som den at være alene og digte.

Men i storbyens rum er disse stille steder, hvor Sonja har tilgang til sin digteriske side, svære at finde. Beslutningen om at tage kørekort er måske selve den handling, der kan føre Sonja frem til sin egen identitet - og ind i skriften. Jeg mener ikke, jeg har lagt noget metalitterært spor ind i romanen. Det står, som det står, men jeg kan tage fejl. Jeg har det dog lidt med litterær tekstanalyse, som Sonja har det med Ellens aflæsning af kroppen: Det kan hurtigt blive overfortolket. Jeg tror det meste af det, der kan læses ud af teksten, faktisk står i teksten, og ikke over den. Eller under den."

Sonja kredser i mange sekvenser om sit eksistentielle ståsted, og romanen skildrer også afgørende valg. Opfatter du dig selv som eksistentialist?

"Jeg er i den grad eksistentialist. Jeg elsker at undersøge eksistentielle strukturer og fænomener, og jeg tror ikke på, at noget menneske slipper fra de genvordigheder og valg som følger med det at leve som menneske udstrakt i et lille nu, der omfatter det sted, vi kom fra (fortiden), og det sted vi gerne vil hen (fremtiden).

Det er også derfor, der er en spåkone i bogen, for den slags piller jo ved tidens eksistentielle struktur, og kan derfor sætte ting voldsomt på spil. Jeg elsker litteratur, der beskriver, hvad det vil sige at være menneske, og har det gerne sådan, at hvis bøger ikke vil mig noget på det plan, så orker jeg sjældent at læse dem til ende."

Hvilke ældre og nulevende forfattere er du særligt inspireret af?
"Det er jo så dem, jeg blandt andet nævnte oppe i et tidligere svar. De svenske - og herunder også filminstruktøren Ingmar Bergman - som har betydet noget for mig. De er så modige med at se på livet, som det nu engang er for os alle og til alle tider. I de senere år har jeg opdaget nogle amerikanske forfattere, som jeg virkeligt sætter pris på, eksempelvis Flannery O’Connor og Marilynne Robinsson."

Interview: Berit Riis Langdahl

Vi bruger cookies på gyldendal-uddannelse.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies