Gymnasium

Det gjaldt statens og nationens overlevelse

Ingen historieportal uden et forløb om besættelsestiden - den mest dramatiske periode af den nyere danmarkshistorie. Vi har talt med forfatter til forløbet på Gyldendals nye portal til historieundervisningen i gymnasiet, Niels Wium Olesen, der blandt andet løfter sløret for, hvorfor besættelsen er en af hans hovedinteresser, og hvilke overvejelser, man skal gøre sig som forfatter til undervisningsmaterialer.

Prioritering og præcision er nøgleord, når Niels Wium Olesen skriver undervisningsmaterialer. Lektoren ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet har blandt andet skrevet en stribe bidrag til Aarhus Universitets ambitiøse projekt, danmarkshistorien.dk, ligesom han sammen med Peter Yding Brunbech står bag computerspillet Dilemmaspillet 9. april 1940, der sætter spilleren i spidsen for Danmark som landets statsminister i dagene omkring Tysklands invasion og besættelse.

Netop besættelsestiden er en central del i Niels Wium Olesens professionelle liv, og det er da også den periode, han har udviklet et forløb om til Gyldendals historieportal - historieportalen.gyldendal.dk - der lige nu er online i en gratis betaversion med seks færdige forløb.

Du har beskæftiget dig med besættelsestiden siden midten af 1990erne. Hvorfor blev lige den tid en af dine hovedinteresser?
“Jeg har altid beskæftiget mig fortrinsvis med nyere historie, altså det 20. århundrede. Det skyldes en spændende og inspirerende dobbelthed ved den nyere historie. Den er ikke vor tid, den er fremmed i én forstand, men alligevel genkendelig, nogle gange decideret velkendt. Menneskene i historien er ikke os, men alligevel genkendelige. Hvis det er meget ny historie, så har vi måske været samtidige - men i en tidligere, yngre og i sagens natur mindre erfaren udgave af os selv. Den dobbelthed er interessant.

 

Det velkendte gør, at vi kan trække paralleller til vore dage - og det er næsten umuligt ikke at spørge: Hvad ville jeg selv have gjort i en lignende situation.


For besættelsestidens vedkommende så knytter min interesse sig også til det forhold. Dobbeltheden i det fremmedartede og det genkendelige. Det er et dansk samfund fra gamle dage, men alligevel på mange måder genkendeligt. Vi kender mange af de centrale institutioner - kongehus, folketing, partierne, fagbevægelsen, arbejdsgiverorganisationerne, det “gode og ukorrupte” politi og så videre. Vi kender geografien, om det er Københavns gader eller Vestkystens strande eller noget tredje. Og så er det hele alligevel så fremmedartet.

Det er den mest dramatiske periode af den nyere danmarkshistorie. Samfundet, staten, nationen var under et exceptionelt pres, hvis lige vi ikke har set siden. Det gjaldt statens og nationens fortsatte overlevelse. Det er dybt fascinerende at se, hvordan samfundet og menneskene i det reagerede under det pres. Det velkendte gør, at vi kan trække paralleller til vore dage - og det er næsten umuligt ikke at spørge: Hvad ville jeg selv have gjort i en lignende situation.

På den måde siger besættelsestiden meget om det danske samfund dengang, mens den også siger meget om nogle tidløse størrelser som demokratiets karakter, diktaturets karakter, magtens natur, statens rolle, de centrale samfundsinstitutioners rolle og så videre. Endelig er der den basale eksistentielle dimension: Hvad gør individet, når det er stillet over for dybe og væsentlige valg om ret og uret? Og hvad nu hvis ret og uret, det moralsk rigtige og og det moralske forkerte, ikke er så enkelt at skelne fra hinanden? Hvad gør vi, hvis vi er stillet over for valget - ikke mellem en god og en dårlig løsning - men mellem to varianter af noget ubehageligt, blot ubehageligt på hver sin måde?

En anden årsag til min beskæftigelse med besættelsestidens historie er mere pragmatisk. Min første ansættelse som historiker var som leder af Historisk Samling fra Besættelsestiden, der er et specialarkiv netop om besættelsestiden. Så gav det ligesom sig selv, at det skulle være et centralt emne for mit arbejde. Det var dog aldrig nogen sur pligt. Udover at besættelsestiden i sig selv er spændende, så får man meget forærende i den forstand, at publikum er enormt interesserede i perioden og ofte på et delvist holdningsbaseret grundlag, så der kommer diskussioner ud af mødet mellem historikeren og offentligheden."

 

Hvordan kom du i med at skrive et forløb til Gyldendals historieportal?
“Gyldendal henvendte sig, og jeg var fristet med det samme. Ikke mindst fordi jeg synes, at Historieportalen henvender sig til et vigtigt publikum. Jeg skriver ikke nødvendigvis besættelsestidshistorie, som andre af mine kolleger gør. Vi har forskellige faglige opfattelser af perioden, nogle forskellige forståelser, nogle forskellige pointer. Jeg har mine bestemte måder at gøre det på. Så jeg syntes - må jeg erkende temmelig ubeskedent - at det var vigtigt, at det blev mig, der skrev i denne væsentlige portal til ungdomsuddannelserne.”

Hvilke overvejelser gjorde du dig i forhold til at skulle lave forløbet?
“Jeg har altid lagt vægt på at skrive, så alle interesserede så vidt muligt kan følge med. Når jeg som her skriver til unge, der måske ikke har en fyrreårigs almene viden, så lægger jeg meget vægt på at forklare mig grundigt. At jeg ikke tager for meget for givet og kendt.

Fremmede begreber som for eksempel mørklægning skal forklares. Hvorfra skulle en 16-årig vide, hvad det er? Nogle tror måske, de ved, hvad det er. Men hvilken nations fly var det for eksempel, der ikke måtte se lys over Danmark? Det var britiske, hvad mange ofte ikke lige tænker på. Den slags skal forklares. Jeg omtaler også en række komplekse økonomiske forhold. Det skal også forklares ordentligt og grundigt. Fordi det betyder noget. Fordi det er vigtigt.”

Portalerne - og digitale læremidler i det hele taget - er en ny(ere) måde at formidle stof på. Hvilke udfordringer giver det dig som forfatter?
“Mediet er hurtigere, og opmærksomheden mistes måske også lettere. Det skal være kort. Hyppige afslutninger på delemner. Flere afsnit. Skær ned på de lange og komplekse ræsonnementer. Samtidig skal der som nævnt før være en grundigere af forklaring af fremmedord, begreber og sammenhænge. Og deri er der jo i nogen grad en modsætning. Så der skal prioriteres hårdt og velovervejet i stoffet.”

Besøg Historieportalen her

Vi bruger cookies på gyldendal-uddannelse.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies