Undersøg og løs problemer med matematik

Der er brug for en mere undersøgende matematikundervisning i den danske grundskole. Det mener to af forfatterne bag lærebogssystemet MatLab - Matematiklaboratoriet, hvor lærere kan få hjælp til at lave problemorienteret undervisning i matematik.

Selvom det fremgår tydeligt af danske læseplaner, at eleverne skal have mulighed for at arbejde undersøge i matematikfaget, har fænomenet ikke for alvor bredt sig i den danske folkeskole.

Det fortæller lektor Heidi Kristiansen, der er medforfatter til adskillige lærerbøger om matematikundervisning.

Den traditionelle undervisningsform er meget indgroet i skolen. Men den slags matematik, man skal kunne i dag, er noget helt andet end kun at reproducere og have en masse paratviden. Vi har brug for mennesker, der har andre kompetencer”, forklarer hun.

Hun har sammen med lektorerne Thomas Kaas og Ole Freil skrevet flere bøger, og ifølge sidstnævnte er der to forskellige måder at bruge matematik på: den måde, man bruger i skolen, og den, man bruger i virkeligheden.

Der er skolematematik, og så er der den matematik, folk bruger ude i verden. Der arbejder folk undersøgende og bruger matematikken som et værktøj til at undersøge, hvordan vi kan løse nogle af de problemer, vi står overfor”, siger Ole Freil.

Han forklarer, at det netop er problemet, man undersøger, der er det afgørende, når man laver undersøgende matematik.

”Man skal på kort tid kunne iscenesætte en matematisk undersøgelse for klassen, og samtidig skal der være så mange lag i undersøgelsen, at både stærke og svage elever bliver udfordret og har mulighed for at arbejde med det. Mange lærere synes, det er svært at finde gode undersøgelser. Det er det, vi kan hjælpe med, for det kan være svært at finde en god undersøgelse, man kan forklare på kort tid, og som man samtidig kan arbejde med i lang tid”, forklarer han.

Lærebogssystemet MatLab – Matematiklaboratoriet er fyldt med forslag til, hvilke problemer, man som lærer kan bruge i sin undervisning med undersøgende matematik. Det indeholder desuden øvelser, eleverne kan lave til hvert forløb. På den måde kan lærebogssystemet hjælpe lærere med at komme i gang med den undersøgende matematikundervisning.

”Mange har et billede af, at undersøgende matematik er meget avanceret. Men det kan også være en helt enkel talopgave, fx at undersøge og forklare, om summen af tre på hinanden følgende tal altid er et tal i 3-tabellen. Det er noget andet end at give eleverne 20 regnestykker, hvor de skal lægge tre tal sammen”, forklarer Heidi Kristiansen og uddyber:

”Kunsten er at finde opgaver, hvor der er lav indgangstærskel og højt til loftet, altså hvor problemstilingen er nem at forstå, så alle kan komme i gang, men som samtidig rummer nogle udfordringer for de fagligt stærkeste elever”.

Ifølge de to lektorer kan man typisk inddele undersøgende matematikundervisning i tre faser. Første fase er at iscenesætte problemet, så eleverne kan arbejde med det. I anden fase sidder eleverne og arbejder med problemet, og tredje fase består af en fælles samtale i klassen. Her præsenterer og diskuterer eleverne deres resultater og vejen til dem, og det er lærerens opgave at pege på de faglige pointer. Og det er netop den store forskel på den traditionelle og den undersøgende matematikundervisning, forklarer de.

”Med den undersøgende undervisning lever man i en form for uforudsigelighed, og der er også en helt anden lærerfaglighed i spil. Fra at være den formidlende og doserende lærer, der stiller spørgsmål og tjekker elevernes svar, bliver man i højere grad en, der guider og faciliterer nogle processer”, lyder det fra Heidi Kristiansen.

Ifølge Ole Freil giver det et helt andet klasserum.

”Det er langt mere aktive og engagerede elever, fordi de er i gang med at finde ud af noget. Det er noget helt andet end i den formidlende undervisning”, siger han.

Undersøgende matematik gør ikke bare eleverne mere engagerede i undervisningen. De bliver også dygtigere af det, forklarer Heidi Kristiansen:

”For nogle årtier siden tænkte man undervisning ud fra en tankpasserlogik, hvor man kunne hælde viden ind i hovedet på folk. Men eleverne udvikler en anden og mere fleksibel viden, når de selv er aktive og undersøger”, siger hun.

Selvom både Heidi Kristiansen og Ole Freil er begejstrede for den undersøgende matematik, understreger de begge, at der skal være en balance i undervisningen, hvor der både er plads til problemløsning og øvelser.