Grundskole

PLC: Vejledning i udvikling

PLC-vejledere har forskellige roller og skal i et vist omfang også vejlede forskelligt afhængig af fagområder, når der sker ændringer i folkeskolen. Men mange ændringer er fælles for alle og kræver, at PLC-vejledere tænker mere bredt og overordnet. Læs her konsulent og phd Bodil Nielsens bud på, hvordan det kan gøres . Konsulent og phd Bodil Nielsen sætter her fokus på alt det, der er fælles.

Pædagogisk LæringsCenters vejledere skal i samspil med skoleledelsen understøtte lærere i at udvikle egen undervisning og skolen som helhed. Med de jævnlige ændringer af skolens rammer er der god brug for det. En del af udviklingen har særlig aktualitet for bestemte fagområder og dermed for bestemte vejledere, men meget i strømmen af ændringer er fælles for det, vejledere på forskellige områder skal vejlede i. Denne artikel handler om det fælles.

 

pige læser en romanOverblik over bestemmelser
En del af det, vejledere kan bidrage med, er overblik over nye bestemmelser og forslag til plan for, hvordan de kan omsættes til praksis. De seneste Fælles Mål har været gældende fra august 2015. Det var en vanskelig proces at indføre de nye mål i praksis, blandt andet fordi det var sammenfaldende med, at lærernes forberedelsestid blev beskåret, og flere steder desuden med, at man skulle i gang med at bruge læringsplatforme. Det gav både frustrationer og reelle vanskeligheder, som mange vejledere har været i dialog med lærere om, men processen kom i gang. Nu skal processen så drejes. Færdigheds- og vidensmålene er ikke mere obligatoriske, men vejledende. De øvrige dele af Fælles Mål er stadig obligatoriske.

 

LÆS OGSÅ: "DET FÆLLES I DET FAGLIGE"

 

Større frihed og flere beslutninger
Det giver læreren en større frihed end før til at vælge det, som han synes er særlig vigtigt og passer godt til de konkrete elever. Formål og kompetencemål er stadig gældende, og det er nu i højere grad end før op til læreren at finde og følge forbindelseslinjer mellem folkeskolens formål, fagets formål, kompetencemål og mål for praksis i den konkrete klasse. Det giver god mening, og det giver særlig god mening, hvis det er noget lærere samarbejder om både inden for en årgang og på tværs af afdelinger. Det er imidlertid ikke alle lærere, der har erfaringer med at formulere sig om forbindelseslinjer mellem formål, kompetencemål og hverdagens praksis, og ikke alle team, der har erfaringer med at blive enige om fælles hovedlinjer i en progression gennem skoleforløbet eller om fælles undervisningsforløb. Det kan der være behov for, at skolens vejledere støtter teamene i at komme videre med.

 

Nye læseplaner

Den aktuelle udvikling indebærer blandt andet, at Undervisningsministeriet i løbet af de næste måneder iværksætter udarbejdelse af nye læseplaner og vejledninger til fagene som en konsekvens af den nye opdeling af Fælles Mål i obligatoriske og vejledende dele. Ministeriets vejledninger vil formentlig være en hjælp for lærerne, når de skal have overblik over de nye rammer, og der vil formentlig komme nye eksempler på Undervisningsministeriets hjemmeside, emu.dk, som lærerne kan pejle efter, men når nye læseplaner skal have betydning for praksis, kan der være behov for, at vejledere bidrager med støtte til at skabe sig overblik over det, der nu er rammerne – i en hverdag, der jo stadig er præget af begrænset tid til forberedelse."Det er i det hele taget en opgave for vejledere at bidrage til klarhed over, hvad der er obligatorisk, og hvad der ikke er.

Det er i det hele taget en opgave for vejledere at bidrage til klarhed over, hvad der er obligatorisk, og hvad der ikke er.

Det er i det hele taget en opgave for vejledere at bidrage til klarhed over, hvad der er obligatorisk, og hvad der ikke er. Den klarhed kan lærerne ikke altid hente i undervisningsmaterialer, dels fordi de kan være udarbejdet på en tidspunkt med andre bestemmelser end de aktuelle, dels fordi forlag ikke er forpligtet til at give et sådant overblik.

 

Platforme og sammenfatninger
Det, undervisningen og elevernes arbejde skal sigte mod, er kompetencemålene og i sidste ende fagets formål. På vej derhen tager eleverne små skridt, og det er vigtigt, at læreren i dagligdagen kan tale med eleverne om de små skridt fremad. Men det er også vigtigt, at læreren kan løfte blikket og sammenfatte en elevs fremskridt inden for et større område, typisk et kompetenceområde, hen over en periode på nogle måneder.

 

Hidtil har brugen af læringsplatforme medført stor opmærksomhed på fagets små dele uden samme opmærksomhed på de store linjer. I nogle tilfælde har læringsplatformene også medført større opmærksomhed på at evaluere de forholdsvis få og små dele af Fælles Mål, som det er let at måle, frem for evaluering af de centrale kompetencer.

 

Der kan på en skole være behov for, at vejledere skubber til en udvikling af skolens platform, så den bliver egnet til at se på både små skridt og sammenfatninger af, hvad det vil sige at være dygtig til et fag. Og behov for, at vejledere støtter lærere i holde fast i både fagets enkelte dele og fagets store linjer og beskrive elevers fremskridt og niveau fra begge perspektiver, også hvad angår det, der ikke kan måles entydigt.  

 

Modvirke bølger
Foruden nye centrale bestemmelser skal lærere tage stilling til modebølger inden for det pædagogisk-didaktiske område. På ét tidspunkt kommer der en bølge med en bestemt teori eller metode, som alle taler om som den rigtige vej frem, og som mange kommer på kursus i og forsøger eller i hvert fald overvejer at omsætte til praksis. Nogen tid senere bliver det omvendt. Mange tager nu afstand fra teorien eller metoden, bølgen flader ud, og der komme en ny bølge, som alle taler om som den rigtige."Det er uhensigtsmæssigt – både det at lade sig rive med af en bølge og det senere lige så kategorisk at kassere det, bølgen bragte med.

Det er uhensigtsmæssigt – både det at lade sig rive med af en bølge og det senere lige så kategorisk at kassere det, bølgen bragte med.

Det er uhensigtsmæssigt – både det at lade sig rive med af en bølge og det senere lige så kategorisk at kassere det, bølgen bragte med. Vejledere har en væsentlig opgave som bølgebrydere: Hvordan vælger vi her på skolen det fra en ny bølge, som passer godt ind hos os, og lader andet ligge, og hvordan bevarer vi det bedste, når en bølge er ved at flade ud?

 

Vejledere kan også bidrage til afklaring af, hvad man kan forstå ved de begreber, der skyller ind med bølgerne. Hvad betyder læringsmålstyret og formålsstyret egentlig? Har det hos nogle en særlig betydning? Hvad forstår forskellige personer ved begrebet dannelse? Taler vi om det samme?

 

Kvalificeret foreløbighed
Den enkelte lærer har professionel viden på en række områder, blandt andet viden om det, han eller hun skal undervise i, viden om børns udvikling og om fagdidaktik og metodik. Den viden er ikke en endelig viden, som kan strække sig over mange års praksis som lærer, men må betragtes som en foreløbig viden, som lærere hver for sig og sammen hele tiden skal udbygge. Det kan give en oplevelse af usikkerhed, at den viden man har, er foreløbig, og at der ikke er endegyldige svar på centrale spørgsmål om undervisning og læring. Et af målene for vejlederes samtaler med lærere må derfor være at modvirke den usikkerhed.

 

Vejledere skal bidrage til, at lærere oplever sikkerhed ved den kvalificerede foreløbighed, hvor han eller hun forholder sig bevidst og analytisk til elevers forudsætninger, til mål, rammer og ressourcer og i det hele taget det krydsfelt, som skolen befinder sig i.

 

Samtidig skal det være legalt, at ikke alt lykkes. Undervisning og skolens virksomhed i øvrigt skal tilpasses elever med forskellige forudsætninger og påvirkes af mange faktorer. Noget lykkes godt, og noget lykkes mindre godt. Det vejledning af lærere blandt andet kan bidrage til, er at kvalificere analyser af hvorfor, sådan at erfaringer kan bruges konstruktivt.

Læs mere om alt dette i Lis Boysen og Bodil Nielsen: Vejledning. Pædagogisk LæringsCenter mellem ledelse og undervisere


Vi bruger cookies på gyldendal-uddannelse.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies