Grundskole

Matematiktræning med succes

SmartMat er Gyldendals matematiksite til den daglige træning i matematik i 0.-6. klasse. Sitet indeholder mere end 15.000 individuelt tilpassede opgaver og tilknyttede instruktioner.

Glade børn, der tigger om at få ekstra matematik for til næste dag – det kan blive virkelighed, hvis din skole begynder at bruge SmartMat – Gyldendals nye træningssite til matematik.

Sitet er en dansk udgave af det norske Smart Øving, som Norsk Gyldendal har udviklet i samarbejde med Knewton – verdens førende virksomhed inden for såkaldt adaptiv teknologi, der analyserer hver enkelt elevs færdigheder og måde at lære på og løbende indretter opgavernes sværhedsgrad og type herefter. 

Sitet har taget år at udvikle og er testet gennem et helt skoleår blandt 35.000 elever i Norge.

 

 

 

Tidsbesparende og motiverende

Mikael Pedersen glæder sig derfor over aftalen med Norsk Gyldendal, der gør det muligt at tilbyde træningssitet i en oversat version til danske skoleelever.

Netop det meget store datagrundlag gør SmartMat unikt i forhold til lignende produkter. Det er nemlig afgørende for kvaliteten af den individuelle tilpasning, som er kernen i produktet, forklarer forlagschef i Gyldendal Uddannelse, Mikael Pedersen.

”Knewton-teknologien er indrettet sådan, at jo flere forskellige elever, der har været igennem systemet, des mere præcise og valide bliver resultaterne. Sagt med andre ord: Hvis en elev oplever et problemkompleks, så er der større sandsynlighed for, at et lignende billede findes i et stort datasæt end i et mindre”.

”Vi er rigtig glade for samarbejdet, fordi Norsk Gyldendal i en årrække har været meget stærke inden for matematik i Norge, og Knewton tilbyder en meget avanceret adaptiv teknologi. Med SmartMat får vi både et stærkt fagligt indhold, en avanceret digital teknologi og ikke mindst adgang til et stort datagrundlag, der er afgørende for den individuelle tilpasning, som er kernen i produktet.”
 

LÆS OGSÅ: MATLAB - MATEMATIK PÅ NYE MÅDER

En af de store fordele ved SmartMat er, at det er langt mindre tidskrævende for læreren at følge elevernes udvikling. Det kan lærer Ninni Stenslund Risvik Roald fra Jar Skole i Norge tale med om. Normalt bruger hun meget tid på at følge hver enkelt elev og finde ud af, hvilket niveau de befinder sig på:

”Her kan jeg se, hvad klassens niveau er i de emner, vi er i gang med, og så er det nemt for mig at se, hvis der er mange, der ligger lidt lavt. Så kan jeg justere min undervisning, så jeg får flere med,” siger hun.

Erfaringerne fra Norge viser også, at børnenes motivation stiger mærkbart, når de arbejder med træningssitet.

”De arbejder mere med deres lektier end ellers, fordi de synes, det er sjovt. De bliver også motiverede, fordi de slipper for opgaver, som er for lette eller for svære. Opgaverne er tilpasset deres kompetencer,” som Ninni Stenslund Risvik Roald udtrykker det.

Velegnet til træning

Mikael Pedersen understreger, at der er tale om et træningssite, ikke et egentligt matematiksystem. Det er meget velegnet og motiverende i den daglige træning, men det skal ikke stå alene.

Bjørnar Alseth, der er forsker, phd og forfatter til den norske udgave af SmartMat, er enig:

”Det er vigtigt, at lærerne er klar over, til hvad og hvornår teknologien bør bruges. Adaptiv teknologi er baseret på, at eleverne som udgangspunkt arbejder alene. Der lægges derfor meget lidt op til kommunikation og samarbejde. For at metoden skal bidrage positivt til undervisningen, bør den øvrige undervisning derfor være mere praktisk, mere konkret og mere præget af aktiviteter, udforskning, kommunikation og samarbejde,” siger han.

Smart Mat er velegnet til lektier, da der er minimal risiko for, at eleverne giver op eller mister interessen, fordi det er for svært eller for nemt.

LÆS MERE OM SMARTMAT HER

Vi bruger cookies på gyldendal-uddannelse.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies