Grundskole

Kreativiteten har trange kår i folkeskolen

Mens danske virksomheder i stigende grad efterspørger innovative og kreative medarbejdere, trækker skolen i den stikmodsatte retning og hylder ensretning og forsigtighed, mener professor Lene Tanggaard, der kalder på et helt nyt kreativitetsparadigme i skolen.

Flere forskere og eksperter advarer i disse år mod skolens øgede fokus på test og læringsmål, som de ikke mener, ruster eleverne til den virkelighed, de møder efter endt uddannelse.

En af dem er professor Lene Tanggaard. Hun er cand.psych., ph.d. og professor ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet og forsker i læring og kreativitet.

Som flere andre peger hun på, at hvis Danmark skal være det kreative innovationssamfund, som alle taler om i disse år, bliver der brug for langt flere, som har evnen og viljen til at eksperimentere og tage chancer for at nå frem til det bedste resultat.

”Når virksomheder efterspørger kreative og innovative kompetencer, må man spørge, hvordan skolen bedst kan bidrage. Men i dag blæser nye politiske vinde om skolen, der betyder, at vi går målrettet efter at reproducere de konventionelle forestillinger om tingene. Skolen lukker verden ude, og det gavner i hvert fald ikke kreativiteten,” siger hun.

Test og målstyring styrker ikke fagligheden

Som underviser på universitetet oplever hun konsekvenserne på tæt hold:

”Jeg har mange studerende, der spørger, ’må man godt det?’, når de skal løse en opgave. De har meget lille risikovillighed, fordi de har gået i en skole, hvor det at tage chancer og gå nye veje ikke bliver belønnet”.

Tværtimod, mener Lene Tanggaard, forsøger man med test og detaljerede læringsmål at begrænse nysgerrigheden og lysten til at sætte sig ud over rammen:

Mange lærere vil gerne arbejde mere med børnenes kreativitet i hverdagen

”Test fører i hvert fald ikke til øget faglighed, ligesom grisen ikke bliver tungere af at blive vejet. Det kan selvfølgelig være fornuftigt nok at evaluere og at have et mål med sin undervisning, men det kan ikke være drivkraften. Og et af problemerne med læringsmålstyret undervisning er, at mål altid kun er retrospektive. Mål kan kun sige noget om, hvad vi ved i dag, ikke hvad vi ved i morgen, og jeg er bange for, at det sætter sig som en grundlæggende tænkning,” forklarer hun og kommer med et eksempel:

”Hvis man har et mål om, at eleverne skal lære, hvem H.C. Andersen var, hvor han boede, og hvor gammel han blev, så kommer undervisningen til at handle om at opfylde målet frem for om at vække elevernes nysgerrighed og være åben over for overraskelser, hvor det viser sig, at de lærer noget helt andet end det, man forventede. Der kan ske så meget i en H.C. Andersen lektion, som vi ikke kan formulere specifikke mål for. Som elev vil jeg måske hellere forsøge at finde ud af, hvad H.C. Andersen har betydet for kineserne, end hvornår han døde, men hvis det ikke er et formuleret mål, er jeg måske ikke særlig motiveret for at undersøge det.”

Lærerne har brug for opbakning

Mange lærere vil gerne arbejde mere med børnenes kreativitet i hverdagen, oplever Lene Tanggaard:

”Men det er, som om både de og deres ledere er bange for at gå nye veje. Bare sådan noget som, at skolerne skal offentliggøre elevernes karaktergennemsnit – det betyder, at mange skoleledere vælger det sikre og trygge og ikke tør eksperimentere. Men hvis en lærer gerne vil tage chancer og gøre tingene anderledes, er det vigtigt, at skolelederen er klar til at stå på mål for det og bakker op om det. Også selv om det ikke kan dokumenteres, at det vil afspejles i karaktererne, eller at man når alle mål,” siger Lene Tanggaard og tilføjer, at forældrenes opbakning også er vigtig.

”Desværre er det i dag ofte omvendt. Mange forældre presser på for en bestemt slags undervisning, fordi de tror, det er den rigtige og den måde, deres børn lærer mest på.”

Viden kan forandre verden
Men hvad skal der så til for at få mere kreativitet ind i skolen – skal kreativiteten ligefrem på skoleskemaet?

Slet ikke, mener Lene Tanggaard. Snarere tværtimod:

”Noget af det, vores uddannelsessytem ikke har forstået, er, at det kreative ikke kan udskilles fra fagene. Det kreative findes i alle fag og er en måde at arbejde med fagene på. Derfor bør det i langt højere grad indgå aktivt i al undervisning i stedet for at blive et nyt, eksternt krav. I dag hersker der desværre en modsætning mellem faglighed og kreativitet, hvor kreativitet ofte bliver opfattet som noget poppet og unyttigt, vi bare kan feje væk og ikke behøver. Den tænkning skal vi væk fra, hvis vi vil øge fagligheden,” hævder hun og uddyber:

”Matematik er fx. en meget kreativ disciplin, men det oplever børnene sjældent. Jeg mener, man bør arbejde med fagene som i et værksted. Det kan være et filosofiværksted, et sproglaboratorium osv. Altså et sted, hvor eleverne arbejder med fagene på en måde, som viser hen til det liv, de oplever i deres hverdag.”

Men der er vel også mange, der forsøger at gøre fx matematikken meget konkret? Og i moderne matematikbøger er der masser af opgaver, der relaterer til virkeligheden – en indkøbstur eller madlavning?

”Ja, det er der helt sikkert. Men for det meste bliver hverdagen og virkeligheden noget, man taler om i forhold til faget. Det er sjældent noget, man går ud og oplever,” siger Lene Tanggaard, der mener, der er brug for en ny definition af begrebet kreativitet:

Børnene skal hjælpes til fordybelse
”Den gamle opfattelse af kreativitet, hvor vi tænker på lysende pærer, den skæve tænkning, masser af ideer osv. er ikke længere tilstrækkeligt. Jeg vil gerne have, at vi i stedet får fat i, at det at tilegne sig og især at bruge viden er udtryk for kreativitet. Vi skal dyrke en forestilling om den kreative som ’håndværkeren’, der fordyber sig i sit håndværk eller fag og får lyst til hele tiden at søge ny viden om det og ændre og forbedre det. Man kan også sige, at kreativitet er at gøre noget mere ved noget, der allerede er. At trække det i en anden retning.”

”Hvis skolen skal have en rolle, skal den derfor hjælpe børnene til fordybelse og lære dem at gribe ind i verden og forstå, at viden kan bruges til at forandre og/eller stabilisere verden,” siger Lene Tanggaard.

 
Se også Lene Tanggaard og Thomas Szuleviczs bog FAQ om Kreativitet

Vi bruger cookies på gyldendal-uddannelse.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies