De fleste ordblinde elever er i dag rigtig gode til at bruge læse- skriveteknologier (LST). Men ny forskning peger på, at det i sig selv ikke er nok. Eleverne har brug for støtte til at bruge teknologierne konkret i den daglige undervisning – og her er mange lærere usikre på deres rolle.
Det fortæller lektor, ph.d. Helle Bundgaard Svendsen, der i en årrække har beskæftiget sig med ordblindhed og LST og står bag ph.d.-afhandlingen ”Teknologibaseret læsning og skrivning i folkeskolen”.
 
”Afhandlingen ser nærmere på den problemstilling, at der i dag er god fokus på at give de ordblinde elever og andre elever med skriftsprogsvanskeligheder undervisning i at bruge LST. Det foregår ofte i form af kurser i indskolingen eller på mellemtrinnet, men når de kommer tilbage i klassen, oplever de, at de skal klare sig selv, fordi lærerne er usikre på, hvordan de skal hjælpe dem med at bruge det, de har lært. Jeg møder mange lærere, der siger, at de rigtig gerne vil hjælpe, men at de ikke ved, hvordan”, siger hun.
 
Resultatet er, at en del ordblinde elever ender med at vælge teknologien fra, og dermed risikerer de at blive hægtet af undervisningen. Samtidig udnytter man ikke den ressource, der er i, at de ordblinde elever har et indgående kendskab til LST, som alle elever kan have gavn af, mener Helle Bundgaard Svendsen.
 
11 gode råd
I forlængelse af sin ph.d. har hun derfor udarbejdet 11 konkrete råd til, hvordan man kan anvende LST i en inkluderende praksis. Rådene retter sig dels mod skolen som helhed, dels mod den enkelte lærer. Der er både tale om praktiske råd, som fx at der skal være nem adgang til LST på skolen, værdibaserede råd, som at det er en god idé at tale om, at ordblindhed ikke har noget med dårlig begavelse at gøre, og endelig didaktiske råd målrettet den enkelte lærer. Fx anbefaler Helle Bundgaard at læreren har et vist kendskab til brugen af LST – uden at være superbruger – for at kunne vise de ordblinde elever, hvordan de kan bruge redskaberne konkret i undervisningen og derigennem være rollemodeller. Samtidig er det en fordel, hvis læreren er nysgerrig og viser interesse for elevens brug af LST, ligesom det er vigtigt, at LST inddrages i elevsamarbejdet.
 
”De elever, der kender programmerne, er så specialiserede, at de ofte kan nogle tricks, som både de andre elever og læreren kan blive klogere af”.
 
Helle Bundgaard Svendsen kommer med et eksempel, hvor en ordblind elev skulle svare på et spørgsmål på baggrund af en lang tekst. Eleven brugte derfor søgefunktionen i Word og søgte i teksten på nogle af de ord, der optrådte i spørgsmålet. På den måde kom han ind på de steder i teksten, hvor der stod noget om netop den problemstilling.
 
”Så der er nogle ting, de her elever bruger teknologien til, som rigtig mange andre også kunne have glæde af. Det vil de ordblinde elever også opleve som at blive inkluderet, fordi deres viden bliver værdsat og brugt”.
 
Rollemodeller er vigtige
Alle rådene er udførligt forklaret og tilgængelige på Gyldendals danskportal til udskolingen, hvor der også ligger andet materiale, der kan støtte dansklæreren i arbejdet med at inkludere elever med læse- og skrivevanskeligheder. Blandt andet nogle korte film med to ordblinde unge mænd, der fortæller om det at være ordblind, og hvad LST har betydet for dem.
 
”Når vi har valgt at målrette materialet til udskolingen, er det, fordi der er rigtig meget på spil, når eleverne kommer i 7.-10. klasse i forhold til identitet osv. Det kan fx være rigtig svært at stå ved, at man stadig har brug for læse- skriveteknologi. Så er det vigtigt at have nogen rollemodeller - nogen, der åbent tør fortælle, at de er ordblinde, og hvad det betyder for dem”.
 
Helle Bundgaard Svendsen anbefaler, at man udover at anvende rådene som støtte i det daglige arbejde også bruger dem som afsæt for en diskussion på lærerværelset, der kan være med til at afklare, hvor skolen står i forhold til LST.

FAKTA OM LST
LST er en forkortelse for læse- skriveteknologi. Ordet dækker over alle de digitale hjælpemidler, der er i dag er tilgængelige for elever, der har problemer med at lære at læse og skrive.
Man skelner mellem to slags hjælpemidler – primære og sekundære. De primære er dem, der er fremstillet specifikt til ordblinde, fx CD-ORD, talegenkendelse mm., mens de sekundære er dem, der følger med almindelige computere, tablets og smartphones, fx stavekontrol, søgefunktion og ordbog mm.
 
Elever med dysleksi og andre læse- skrivevanskeligheder udstyres i stigende grad med LST, og for mange spiller teknologierne en afgørende rolle i forhold til deres mulighed for at indgå i en almindelige skolehverdag – både fagligt og socialt.
Få meget mere at vide på dansk.gyldendal.dk

Vi bruger cookies på gyldendal-uddannelse.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies