Grundskole

Arbejd med det fælles i det faglige

Alle fag i folkeskolen bidrager til, at eleverne udvikler kompetencer, som skal bruges i mange sammenhænge. Derfor er det en fordel for eleverne at vide, hvordan de kan bruge det, de lærer i ét fag, når de arbejder videre med noget lignende i et andet fag, skriver konsulent og phd. Bodil Nielsen.

Alle skolens fag bidrager til elevernes dannelse ved at give dem mulighed for at se og forstå verden gennem fag. Fagene sigter mod, at eleverne får viden om verden, forstår noget om, hvordan den hænger sammen, mod at de udvikler deres personlighed blandt andet ud fra den forståelse, fagene giver dem, og kan handle på baggrund af det. Meget er særligt for hvert af fagene, men fagene bidrager samtidig med forskellig vægtning til, at eleverne udvikler kompetencer, som er fælles for fagene, og som skal bruges i mange sammenhænge:

 

Eleverne skal i alle fag lære at arbejde undersøgende og at kommunikere med andre om og med fag. De skal desuden i mange fag lære at fremstille med fokus på at udvikle både proces og produkt. Det, de skal undersøge, fremstille, være i dialog om og formidle, er forskelligt fra fag til fag, men grundlæggende træk er fælles for fagene.

 

"Det vil være en fordel for eleverne, hvis det bliver tydeligt for dem, hvordan de kan udnytte det, de lærer i ét fag, når de arbejder videre med noget lignende i et andet fag.

"Det vil være en fordel for eleverne, hvis det bliver tydeligt for dem, hvordan de kan udnytte det, de lærer i ét fag, når de arbejder videre med noget lignende i et andet fag.

En klasses lærere kan derfor med udbytte for både lærerne og eleverne samarbejde om undervisningen i det fælles. Det vil være en fordel for eleverne, hvis det bliver tydeligt for dem, hvordan de kan udnytte det, de lærer i ét fag, når de arbejder videre med noget lignende i et andet fag. Og lærere kan spare tid, når de kan dele arbejdet med det fælles mellem sig og bruge samme begreber, definitioner, forklaringer, oversigter og eksempler i en form, der er tilpasset det enkelte fag, men alligevel udformet sådan, at eleverne kan genkende det fælles.

 

Her er nogle af de områder, som en klasses lærere kan være fælles om:  

 

Undersøgelsesspørgsmål
Når eleverne undersøger noget, er metoderne på nogle områder forskellige fra det ene fag til det andet, men der er noget, som gælder alle undersøgelser: Eleverne skal blive gode til at indkredse, hvad de skal undersøge, hvad enten det er tekster i dansk, ressourcer i et naturfag, krop og sundhed i idræt eller noget fjerde i et fjerde fag. De skal blive gode til at formulere en problemstilling og tilrettelægge deres undersøgelse, så de skelner mellem forskellige typer arbejdsspørgsmål: afklaring af begrebers betydning, spørgsmål om fakta, om forståelse af sammenhænge og om  holdninger og vurderinger.
En klasses lærere kan fx vælge en fælles forklaring på, hvad en problemstilling er, og en fælles opstilling af spørgsmålstyper. Ud fra den kan den enkelte lærer vise eleverne, hvad der er særlig vægt på, i den undersøgelse, de nu skal i gang med, og hvordan det ligner og ikke ligner undersøgelser, de har erfaring med fra andre sammenhænge.

Kilder
Eleverne skal bruge forskellige kilder i mange sammenhænge. De skal lære at søge efter kilder, blandt andet at søge målrettet på internettet, og de skal lære at vurdere kilder og vælge de kilder, der passer godt til det faglige arbejde, de er i gang med. Når kilderne er valgt, skal de kunne udvælge de oplysninger eller citater, de skal bruge, og indarbejde dem i deres drøftelser, fremlæggelser eller tekster, de skal skrive.

"En klasses lærere kan fx vælge en fælles forklaring på, hvad en problemstilling er.

En klasses lærere kan samarbejde om at vælge eller selv udarbejde materiale om søgning på nettet, kildetyper og lignende, som eleverne skal bruge i alle fag. Lærerne kan eventuelt aftale en arbejdsdeling, sådan at én lærer underviser klassen grundigt i kildesøgning og –brug, og klassens øvrige lærere arbejder videre med det i deres timer og bruger de samme materialer.

Faglig kommunikation
I alle fag er der brug for at arbejde med faglig kommunikation. I danskfaget arbejder eleverne med mange forskellige teksttyper og lærer noget grundlæggende og generelt om at kommunikere i forskellige egenskaber, med forskellige hensigter, til forskellige målgrupper og med henblik på forskellige medier og situationer. I hvert af de øvrige fag skal eleverne lære at bruge nogle af de specifikke teksttyper, som man typisk anvender inden for faget, og lære at anvende nogle af de sproglige træk, man typisk anvender, når man taler eller skriver om faglige forhold. Kommunikation er fx et af de fire kompetenceområder i naturfagene og et af færdigheds- og vidensområderne under Matematiske kompetencer, og også i andre fag skal eleverne ikke alene tilegne sig faglig viden, men også sigte mod at blive gode til at skrive og tale om faglige forhold.  

 

Pige arbejder ved tavle i klassenDansklæreren og de øvrige fags lærere kan være fælles om grundlæggende træk i undervisningen i kommunikation. De kan bruge fælles materiale som udgangspunkt for at tale om, hvordan man bedst fremlægger for eller skriver til forskellige målgrupper og situationer, og hvordan man kan argumentere med brug af forskellige typer argumenter.

Sproglig udvikling
Sproglig udvikling er det ene af tre tværgående temaer, som alle fag skal arbejde med. Alle fags lærere skal støtte og udfordre eleverne i at udforske sproget, analysere ord og udtryk og udvide deres sproglige forråd. Eleverne skal tilegne sig sproglige strategier, så de kan ræsonnere om sprog og overføre forståelse fra et ord eller udtryk til andre, der ligner. Lærerne kan bruge situationer, hvor eleverne har svært ved at forstå eller undrer sig over noget, de hører eller læser, til at tale om sproget, dets regelmæssigheder, uregelmæssigheder og finurligheder. Lærerne kan desuden med mellemrum tage initiativ til at tale med eleverne om sproglige forhold, som har vist sig at have betydning for, hvordan de forstår tekster og kan bruge dem, når de skal lære.

En klasses lærere kan bruge de samme oversigter, begreber og forklaringer, når de fx taler med eleverne om sammensatte ord, om navneord dannet af udsagnsord, som kan gøre en tekst abstrakt og svær at læse, om ords medbetydninger, forskelle mellem hverdagssprog og fagsprog og andre sproglige træk, som har betydning for elevers udvikling af sprogligt forråd.

Disse fælles områder og mere til er uddybet i bogen Det fælles i det faglige forbundet med forslag til praksis.


Vi bruger cookies på gyldendal-uddannelse.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies