Grundskole

Gør læringsmål til din ven

Læringsmål kan tage pusten fra mange. Men der er håb forude, hvis man spørger lærer og danskkonsulent Charlotte Rytter. Hun er selv gået fra at finde det besværligt at arbejde med Fælles Mål til at se målene som en styrkelse af faget.

De er forvirrende, til tider direkte frustrerende. Og i hvert fald overvældende.
Sådan er der nok en del lærere, der har det med læringsmål. Og med god ret, mener Charlotte Rytter, der er lærer og danskkonsulent i danskkonsulenter.dk. Hun var en del af den arbejdsgruppe i Undervisningsministeriet, der udarbejdede de nye Fælles Mål for dansk, men syntes alligevel, det var både bøvlet og svært i starten:  

”Jeg blev nok ramt på min faglige stolthed, fordi jeg har arbejdet som lærer i mange år, og pludselig havde jeg en følelse af at skulle begynde helt forfra – som om det, jeg havde gjort hidtil, ikke var godt nok,” siger hun. En følelse, hun har mødt hos mange erfarne lærere, som også oplever, at de ’drukner’ i de mange krav og definitioner i nye Fælles Mål. Charlotte Rytter erkender da også, at implementeringen lider af visse børnesygdomme:

”Målstyret undervisning skal jo ikke være en religion. Og nogle steder har der ligefrem været en tendens til overdreven målstyring, som mere minder om kontrol af lærernes arbejde," mener Charlotte Rytter.

"Målene er jo ikke det eneste, der afgør om eleverne lærer noget. Vi må aldrig glemme de andre væsentlige forudsætninger for god undervisning og læring. Men bruger man målene konstruktivt i kombination med sin egen viden og erfaring, kan de være en stor støtte – både for lærer og elev – og styrke elevernes faglige udbytte," hævder hun.


SE OGSÅ VIDEOEN "MÅLSTYRET UNDERVISNING MED DANSKPORTALERNE"


”Jeg har altid arbejdet med mål, men hvis jeg kigger tilbage på min undervisning gennem årene, har jeg haft rigtig mange mål i spil. Jeg har ganske enkelt villet alt for meget. I dag er jeg blevet meget bedre til at prioritere og også tydeliggøre for eleverne, hvad det er, de skal lære og ikke mindst, hvad de skal bruge det til. Det er nyt,” siger Charlotte Rytter, der synes, at selve fagets identitet er blevet meget skarpere, som hun siger.

”Kompetenceområderne er den helt store styrke. De har gjort det langt mere klart, hvad fagene går ud på.”

Duploklodser og bondegårde
Inden interviewet hiver Charlotte Rytter en Duploplade og en masse Duploklodser op af tasken. Dem bruger hun, når hun holder foredrag om målstyret undervisning for at illustrere, at det ikke behøver være så kompliceret. Hun bygger hurtigt noget, der minder om en firelænget bondegård, hvor længerne har hver sin farve. Hun forklarer, at de fire ’længer’ skal illustrere danskfagets fire kompetenceområder: Læsning, fortolkning, fremstilling og kommunikation, mens klodserne, de er bygget af, udgør alle delmålene. Det vil sige alt det, der skal til for, at eleven opnår den givne kompetence.

”Hvis vi tager kompetenceområdet Fremstilling – det kunne fx være den blå længe – så er det ikke nok, at man kan fremstille, altså skrive, en tekst. Man skal også kunne planlægge og styre processen, læse korrektur og præsentere teksten,” siger Charlotte Rytter med henvisning til alle de klodser, som den blå 'længe' er bygget af, der illustrerer færdigheds- og vidensmålene samt fasemålene - også kaldet målparrene.

”Der er efterhånden flere termer i spil, når vi taler om mål, men det er egentlig ikke så vigtigt, hvad man kalder dem. Det vigtige er, at vi ikke farer vild i de mange mål, men får en forståelse af, hvad der ligger i kompetenceområdet og får konkretiseret, hvordan man arbejder med områderne og målene i ens egen undervisning.


LÆS OGSÅ: "KREATIVITETEN HAR TRANGE KÅR I FOLKESKOLEN"


 
Her har skolernes ledelse en stor opgave, mener Charlotte Rytter. Hvis lærerne skal tage Fælles Mål til sig, skal skoleledelsen bakke op om, at fagteamet får mulighed for at tale om læring, didaktik og læringsmål.

”Det er vigtigt, at man med egne ord formulerer, hvad man konkret forstår ved målene, og hvad de betyder i lige netop ens eget team og på ens egen skole. Det er også vigtigt, at man i sit fagteam får talt om, hvad der ligger i kompetencemålene. Hvad forstår vi fx ved læsekompetence eller ved fortolkningskompetence? Og hvordan arbejder vi her på vores skole med de forskellige delområder, så eleverne lærer fx at planlægge, forberede, fremstille osv.? På den måde skaber man også overblik over målene, så man bedre kan navigere i dem.”

Mere debat om læring
Charlotte Rytter mener, at målene bør ses i et didaktisk perspektiv og som en anledning til at få langt mere dialog om læring – både blandt kollegaerne, med ledelsen og sammen med eleverne.

"I Toronto i Canada, hvor jeg har været på studietur, taler både ledere, lærere og elever om læring som en naturlig del af skoledagen. Ikke om mål, men om, hvad det er, eleverne er ved at lære, hvordan de kommer videre osv. Det er en helt anden kultur, end vi har i Danmark. Når man kigger på, hvad der bliver talt om i vores fagteam, er det ikke læring og didaktik, men mere praktiske opgaver, elevernes trivsel osv.,” lyder det fra Charlotte Rytter, der generelt anbefaler, at man tager måldiskussionen lidt oppefra og ned – bogstaveligt talt:
 
”Vi har nogle år til at implementere det her, så hvorfor ikke starte fra oven og så arbejde os nedad?,” siger hun med henvisning til Duploklodsernes fire bondegårdslænger:

”Start med at få styr på kompetenceområderne, som jo er selve fagets identitet. Få talt med kollegerne om, hvad de konkret betyder for jer. Målene er jo bare et skelet. Det er os som lærere, der giver dem liv og næring og sikrer, at de giver mening for eleverne,” siger Charlotte Rytter.


Vi bruger cookies på gyldendal-uddannelse.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies