Artikel

Karina Mammen: ”Nænsom Nødværge® gør forandringer i pleje- og omsorgssektoren mulige”

Mangeårig indehaver af og underviser i Nænsom Nødværge®, Karina Mammen, har skrevet en bog om metoden, der hjælper med at forebygge og håndtere vold på arbejdspladsen. Vi har talt med hende om at give slip på sit hjertebarn og dele det med verden.

Nænsom nødværgeKarina Mammens Nænsom Nødværge® er en gennemgang af principper med samme navn, der hjælper personale i pleje-, omsorgs- og socialsektoren med at forebygge og håndtere vold og trusler på en måde, der er nænsom og respektfuld over for det enkelte menneske.

”Jeg har haft bogen til at ligge i skuffen og samle støv i 4-5 år,” siger Karina Mammen.

”Jeg har bl.a. skrevet den til SOSU’erne og personale i socialpsykiatrien, der hver dag går på arbejde med en form for trussel hængende over hovedet. Jeg håber, at bogens læsere fremover vil gå til deres arbejde med en mission om at skabe tryghed og med en egenfølelse af at være trygge.”

Som medarbejder kan du læse Nænsom Nødværge® i de pædagogiske dage eller vende den på personalemødet. Men bogen retter sig også mod uddannelsesstederne. Som elev kan du sagtens læse bogen selv, og som lærer kan du anvende bogen i din undervisning.

Om forfatteren

Karina Mammen har siden starten af nullerne været selvstændig ejer af Durewall Instituttet i Danmark, som udbyder kurser, workshops og en in-house instruktøruddannelse i Nænsom Nødværge®.

Hun har gennemført flere certificerede life- and business coaching uddannelser og været tilknyttet som mentor og certifier hos bla. Manning Inspire Instituttet og på The Ford Institute for Integrative Coaching i San Diego.

Læs mere her

En dynamisk metode, vi skal debattere sammen

Grunden til, Nænsom Nødværge® har ligget i skuffen så længe, er en blanding af stolthed og nervøsitet.

Al den viden om emnet, Karina Mammen har akkumuleret gennem årene, har hun nedfældet på skrift. Og når først, det står på siderne, så står det der jo. Det har været en spændende udfordring, for metoden er dynamisk og praksisnær.

”Nænsom Nødværge® består af en række principper, som det er meningen, du skal tale med enten din klasse eller dine kolleger om. Hvordan man anvender Nænsom Nødværge® er forskelligt fra case til case, der er ikke en facitliste,” siger Karina Mammen og fortsætter:

”Bogen er ment som et værktøj til refleksion. Forhåbentlig kan læseren identificere sig med, hvad der bliver beskrevet i bogen, og får lyst til at gøre det bedste, vedkommende kan.”

Praksisnær, letlæst og let tilgængelig

Durewall-metodens Nænsom Nødværge® er en tæt på 50 år gammel metode. Men siden Karina Mammen i starten af nullerne overtog metoden, er der sket en strukturering, så Nænsom Nødværge® i dag fremstår som et ensartet koncept.

Hvis man spørger Karina Mammen, hvad hun er gladest for ved bogen Nænsom Nødværge®, falder svaret prompte.

”Det er, at den er praksisnær, let at læse, og at stoffet er let tilgængeligt. Jeg håber, folk kan spejle sig i bogen, og at de føler, den kan forandre ting i hverdagen. Forhåbentlig vil elever og nyuddannede føle sig bedre rustet til mødet med virkeligheden, og erfarne medarbejdere vil forhåbentlig føle, de har lært noget nyt,” siger hun.

”Vold er ikke uventet, vold er resultatet af et sammenhængende forløb. Du har altid et valg. Forandringer er rent faktisk muligt. Vi plejer at sige: Små forandringer, store forbedringer. Men du er nødt til at finde motivationen til at gøre noget anderledes.”

Nænsom nødværge

Nænsom nødværge

Pris pr. stk.

159,20 kr.

199,00 kr. inkl. moms

+-