”Faglighed er det, vi har brug for, når afmægtigheden dukker op”
Det siger Gitte Mørch Henriksen som er medforfatter til bogen "En ny vej til konflikthåndtering i demensomsorgen". Vi har talt med Gitte om bogens temaer, tilgange og metoder.
Det siger Gitte Mørch Henriksen som er medforfatter til bogen "En ny vej til konflikthåndtering i demensomsorgen". Vi har talt med Gitte om bogens temaer, tilgange og metoder.
En ny vej til konflikthåndtering i demensomsorgen er et vigtigt redskab for dig, der arbejder med mennesker med demens, da den præsenterer en håndgribelig måde, hvorpå du kan styrke dit relationsarbejde og minimere konflikter. Bogen er også brugbar i undervisningen på bl.a. SOSU-skolerne - både i grundfagene, men også til videre- og efteruddannelseskurser.
"Du skal læse bogen, fordi den sætter dit menneskesyn under lup og åbner for nye handlingsmuligheder, der kan hjælpe dig med at skabe trivsel i dit arbejde i demensomsorgen,” forklarer Gitte Mørch Henriksen og fortsætter: ”Bogen stiller skarpt på, hvilke redskaber du med fordel kan anvende i de forskellige faser af en konflikt og derved være med til at forebygge forråelse i demensomsorgen.”
Arbejder du i demensomsorgen, har du sikkert været i situationer, hvor din faglighed er blevet sat på prøve. Her efterlyser bogens forfattere et paradigmeskifte.
”Igennem vores faglige virke, oplever vi ofte mennesker med demens beskrevet som værende udadreagerende, dørsøgende eller højtråbende. Beskrivelser, der hurtigt kan komme til at definere personer på deres adfærd – som om deres adfærd er deres personlighed. Dét er vi nødt til at gøre op med. Vi har brug for et paradigmeskift, hvor tilgangen til mennesker med demens ændres. Mennesker med demens er ikke deres sygdom, de har en sygdom,” forklarer Gitte og understreger, at vi skal tage ansvar for den virkelighed, vi skaber med vores tænkning og vores sprog.
”Vores bog er gennemsyret af, at vi går fra tænkningen ’mennesker gør det godt, hvis de vil’ til ’mennesker gør det godt, hvis de kan’. Vi ser på mennesket bag adfærden og diagnosen, og er enormt opmærksomme på vores eget sprogbrug, og hvad vi selv bringer med ind i kommunikationen med et menneske med demens” fortæller Gitte Mørch Henriksen.
”Vi har skrevet bogen, fordi vi mener, det er utroligt vigtigt, at vi benytter metoder, som virker i den daglige praksis. For jo mere presset den daglige praksis er, jo mere har vi brug for metoder, der virker. En ny vej til konflikthåndtering i demensomsorgen viser vejen til, hvordan vi kan gøre mere af det, der virker trivselsfremmende for mennesker med demens, men i den grad også for de medarbejdere, der hjælper dem,” fortæller Gitte Mørch Henriksen.
Hun tilføjer hertil, at ved at arbejde med Low Arousal tilgangen til Marte Meo metoden, som beskrives i bogen, vil man kunne undgå den forråelse, der kan blive konsekvensen af en enormt presset praksis, fordi der i denne tilgang og denne metode er så stort et fokus på menneskesynet.
En visuel tænkning, Gitte Mørch Henriksen er særligt glad for at have med i bogen, er ideen om metodeloftet.
”Vi rammer vores metodeloft på daglig basis, hvilket der absolut ingen skam er i. Det skamfulde ville være, hvis vi fortsatte på samme måde dagen efter. Vi skal ikke tænke i fejl og mangler. Vi skal tænke fremad; ’denne strategi virkede ikke, jeg forsøger med en ny strategi i morgen.’ Når noget føles konfliktfyldt, skal vi håndtere, evaluere og forandre – således, at konflikten vi havde i dag, ikke vil opstå igen i morgen.
Det er det vores bog kan. Den kan hjælpe os til at håndtere afmægtighed, ved at blive opmærksom på, at den er til stede, for derefter at vende afmægtigheden mod det faglige - ved brug af tilgange og metoder, der virker i daglig praksis,” forklarer Gitte Mørch Henriksen.